Mindfulness i børnehaven og skolen

For 13 år siden begyndte jeg som børnehaveklasseleder i Århus og arbejdede som sådan på 3 forskellige skoler. At gå i børnehaveklasse er begyndelsen af skolelivet for både børn og forældre og jeg så det som en af mine fornemste opgaver som børnehaveklasseleder at hjælpe til at såvel børnene som deres forældre følte sig trygge og klar til de kommende 9-10 års skolegang på stedet. Forældrene inkluderede jeg på forskellig vis og en af måderne var at invitere dem til at deltage i begyndelsen af skoledagen med barnet. Det havde flere formål, b.la. at når de først havde oplevet, hvor rolig en start på dagen, deres børn fik ved at kunne deltage og møde til tiden, så blev de naturligt motiverede for at gøre deres ypperste for at deres barn mødte til tiden fremover. Desuden blev nogle forældre også inspireret til selv at lave en form for runde derhjemme med deres barn på forskellig vis.

Lydrunde som mindfulness-øvelse

Som et led i min undervisning benyttede jeg mindfulness. Det var ikke et anerkendt begreb dengang og for ikke at fremstå mærkelig blandt mine kolleger eller forældrene, så kaldte jeg det morgen-runden. Morgen-runden var en naturlig del af sprogbruget blandt pædagoger i både børnehave og børnehaveklassen, så det blev ikke betragtet som anderledes. Jeg skrev det ind som en del af skemaet på tavlen, at dagene sammen med mig altid startede med morgenrunde. Børnene vidste, at de skulle stille op med stolene i rundkreds. Det, som var en smule særligt i min undervisning dengang, var, at når vi sad der i rundkredsen og klokken havde ringet, så startede dagen altid med stilhed. Først når der var helt stille og stilheden på en måde havde lagt sig  behageligt i lokalet, så gik jeg i gang med at byde velkommen til dagen. Først når jeg selv kunne mærke roen indeni, gik jeg i gang med at tale. Denne samling gik ud på at komme i kontakt med en indre ro gennem lyd. Det kunne være lyden af stilhed eller lyden af musik, lyden af sang eller lyden uden for rummet, som vi skærpede vores sanser for at høre. Nogle dage var det lyden af min stemme, lyden af en elevs stemme eller et instrument, som fyldte rummet. Andre dage var det kroppens lyde eller en kombination af flere lyde. Men fælles for alle runder var en fordybelse og udvidelse af sanserummet ift. lyd. Desuden kombinerede jeg ofte runden med en form for berøring børnene imellem. Det kunne være, at de fik som opgave at tegne med fingeren på hinandens ryg eller massere med lange strøg fra lænden, op ad rygsøjlen og ud af armere. Jeg fik også besøg af kolleger og skoleledere på alle skolerne, for det var særligt for mine klasser, at de var bemærkelsesværdige empatiske og i stand til at finde ro fra morgenstunden også selvom der både var elever med diagnoser eller uro. Desuden har jeg efterfølgende hørt, at klasserne bevarede den ro og måde at være sammen på flere år frem.

 

Mindfulness som pædagogisk redskab

Hvis du selv er pædagog, lærer eller skoleleder så kan du endvidere lade dig inspirere af nedenstående link med mindfulness for børn i børnehaven eller børnehaveklassen. Desuden kommer jeg rundt i landet og laver undervisning og supervision på skoler og pædagogiske institutioner i, hvordan man kan integrere mindfulness som et pædagogisk redskab. Ring mig gerne op til en snak om, hvad I har allermest brug for inspiration til og så tilrettelægger jeg et forløb, som passer bedst til jer.

 Ring: 31133167

 Se mere her: http://www.personafilm.dk/mindfulness-for-born/

 Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

 

Anna Prip

 

www.annaprip.dk

Har du tid?

”Tænk at tiden kan bestemme

Og få mor til helt at glemme

At hun ellers var så glad

Hvordan bærer den sig ad?”

Da jeg læste bare disse 4 linjer af bogen; ”Har du tid?”, som er skrevet af Eva Matjeka, så kom jeg til at tænke på en morgen for ca. 15 år siden.


Det var få måneder efter, jeg var blevet skilt fra mit barns far og jeg skulle ud af døren med en dreng på 2 år, der skulle afleveres i dagplejen, inden jeg selv skulle nå videre. Vi boede i Århus på det tidspunkt og jeg havde ikke mange penge, så jeg transporterede ham bag på min cykel. Ruten gik forbi Skejby hospital, hvor der dengang ikke var så mange erhvervsbygninger i nærheden som nu, men i stedet en øde eng, som nogle steder mindede om bakke og dal.

Denne her morgen var det meget tåget og der lå et tykt lag af dis over græsset. Vi havde ikke cyklet langt, før min dreng, som hedder Adam, begyndte at synge børnesangen: ”Marie hønen evig glad”. Jeg husker, at han sang den ofte og med en lidt forkert slutning: ”….og hvis jeg ikke tager fejl, blev evig glad til Adam snegl”.

Lige pludselig blev han højlydt optaget af noget og kaldte: ” mor, moaaaarrr stop!”. Jeg standsede midt på cykelstien, hvor der var helt tåget rundt om os og så pegede han med sin lille bløde finger og udbrød: ”mor se, det koger.” Jeg blev helt varm om hjertet og forklarede ham smilende, at det var noget, som hed tåge. Han kom ned af cyklen og gik på opdagelse sammen med mig i, om man kunne fange tågen og mærke at den slet ikke var varm. Vi rullede grinende rundt i græsset og hyggede os og var et uforglemmeligt øjeblik begge fuldstændig tabt i nuet. Det var så stærk og vigtig en oplevelse, at jeg stadig kan blive helt rørt over at tænke tilbage på den.

Jeg må have kigget på uret og opdaget at tiden var ’fløjet fra mig’, så vi nu skulle skynde os helt vildt. Jeg løftede ham op og begyndte at spænde ham fast i cykelstolen, mens han betragtede mig under cykelhjelmen med sine store brune øjne og sagde trist: ”dumme ur!” Dengang var jeg med ét optaget af at nå videre til tiden og tænkte ikke nærmere over episoden. Men lige nu går det pludselig op for mig, hvorfor han altid har nægtet at gå med ur.

I bogen er tiden illustreret som en figur med hale og vinger og urskive som ansigt, der på magisk vis guider barnet gennem historien. Det er en bog om mindfulness set i børnehøjde, som kan få både store og små læsere til at drømme sig ind i en verden, som er styret af kærlige oplevelser i stedet for tid.

Du kan læse mere om bogen og forfatteren på: www.ordpaalivet.dk

Med ønsket om det bedste for dig og dine nærmeste

Kærlig hilsen

Anna Prip